Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyt om navne
NYT OM NAVNE:

Ny forstander på Grindsted Produktionshøjskole.

02.07.2009 kl. 12:08
Annonce
GRINDSTED: Helle Lykkeberg Korgaard, 47 år, er blevet ansat som ny forstander på Grindsted Produktionshøjskole.
Den nye forstander bor privat i Rask Mølle, hun er er gift og har en datter på 20 år.

Helle Lykkeberg Korgaard er uddannet økonoma, har pædagogikum og en diplomuddannelse i Ledelse.

Hun blev ansat som den første instruktionsøkonoma på sygehusene i det gamle Vejle Amt. Her var hun ansvarlig for uddannelsen af køkkenassistentelever og økonomaelever.

Fra 1992-2007 var hun ansat som uddannelsesleder i levnedsmiddelafdelingen på Vejle Tekniske Skole, men arbejdede desuden meget med tværfaglige projekter på skolen. Her var Helle ansvarlig for uddannelsernes faglige og pædagogiske indhold samt personale ledelse.

Helle Lykkebeerg Korgaard har stor erfaring med teambuilding og teamudvikling. Desuden har hun gennemført mange forsøgs- og udviklingsprojekter, herunder forskellige EU-projekter og projekter under socialfonden. Hun har en meget stor viden om erhvervsuddannelsernes indhold og struktur.

Siden 2007 har hun været ansat på Grindsted Produktionshøjskole. Først som faglærer i køkkenet, herefter som vejleder på skolen og nu som forstander.

Som forstander vil Helle Lykkeberg Korgaard arbejde med udvikling af skolen og dens tilbud. Nøgleordene er kvalitet, udvikling og arbejdsglæde.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyt om navne-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
1,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock