Mødet med Klinik for syn og udvikling ændrede alt for Mathias

Mod slutningen af 4. klassetrin lå det lige som i luften, at han måtte gå et år om, og dermed sige farvel til kammeraterne, som betød utrolig meget for ham. Bl.a. det fik familien, og ikke mindst farfar Jens Peter Elsner, til at sætte alle ressourcer ind på at finde en løsning. Den skulle vise sig at være Klinik for syn og udvikling i Billund, der har betydet en kovending for Mathias og hans skolegang.

”Det er jo helt tydeligt for enhver, at Mathias på ingen måde er ubegavet, snarere tvæt imod. Han kunne af en eller anden grund bare ikke lære at læse. Og det får jo indflydelse på stort set alt, hvad man laver i skolen,” fortæller Jens Peter Elsner.

I forvejen havde Mathias ventet et år med at starte i skolen for at kunne følges med sine bedste venner fra børnehave tiden, og han var således klassens ældste elev.
”Også det faktum var medvirkende til, at vi stædigt blev ved med at lede efter en forklaring på problemerne og efter ekspertise til at løse dem. Og ad omveje fik vi for et par år siden kontakt til Klinik for syn og udvikling i Billund, som på meget kort tid nærmest har udvirket mirakler,” fortsætter Jens Peter Elsner.

Sidste udkald
Allerede ved det første møde mellem Mathias og Klinik for syn og udvikling var indehaver Thomas Kirkfeldt, der er faglært optiker, i stand til at stille diagnosen.
”Mathias kunne som sådan godt se klart og tydeligt. Til gengæld kunne han ikke fokusere på en tekst. Hans øjne ville simpelthen ikke arbejde sammen og de flakkede rundt, når de skulle følge noget, der var i bevægelse og når han selv skulle bevæge blikket, som man jo gør, når man læser. Og det bevirker, at teksten synes at hoppe og danse, og at det ganske enkelt ikke er muligt at genkende det, man ser,” forklarer han.

Efterfølgende blev Mathias testet på kryds og tværs og Thomas Kirkfeldt og hans tre medarbejdere, der i øvrigt alle er faglærte optikere, udarbejdede en undersøgelsesrapport i bestræbelserne på at få lavet et optimalt træningsprogram.
”Og så var det ellers med at komme i gang. For når man som Mathias var forbi det 4. klassetrin, så er det altså ved at være sidste udkald, hvis processen skal have en chance for at lykkes,” fortæller Thomas Kirkfeldt.

Hurtige resultater
Efterfølgende sås Mathias og Thomas Kirkfeldt otte gange med tre ugers interval, og hver gang blev der indarbejdet nogle nye øvelser, som Mathias så selv skulle træne med i hjemmet inden det næste møde.
”Mathias gik ind i det her med en stålsat vilje og med højt humør, og resultaterne begyndte stille og roligt at vise sig. F.eks. viste en test ved forløbets opstart, at Mathias var i stand til at læse og forstå 29 ord på ét minut. Vel at mærke på 2. klasses niveau! Da forløbet var færdigt, var han oppe på 104 ord, altså en stigning på over 350 procent,” siger Thomas Kirkfeldt.

Thomas Kirkfeldt fortæller også, at de øvelser, han ”udsatte” Mathias for er meget simple. I hvert fald de fleste af dem.
”Man kan kalde det fysioterapi for øjnene. F.eks. har vi brugt øvelser, hvor han skulle følge en tennisbold, en blyant eller noget tredje i bevægelse med øjnene. Simpelthen for at styrke øjenmuskulaturen og for at lære øjnene at arbejde sammen. Og så har vi desuden tilført ham nogle værktøjer og teknikker, der sætter ham i stand at se ordene som billeder i stedet for en lang række forvirrende bogstaver. Det er i bund og grund ikke den store tryllekunst, selv om det måske godt kan lyde sådan,” forklarer han.

Nu med topkarakterer
Det lykkedes heldigvis Mathias og hans familie at overtale skolen til, at 4. klasse ikke skulle tages om, og det har da også vist sig at være helt berettiget. På et enkelt år rykkede han fagligt hele tre klassetrin. Nu er han netop startet i 7. klasse, og har ikke længere problemer med at følge med. Det kan man i øvrigt også se ud af de afsluttende standpunktskarakterer fra 6. klasse. Her er der ingen dumpekarakterer, men i stedet 10-taller i såvel mundtlig dansk som historie.

Og Mathias, han har fået ”et helt nyt syn” på det at gå i skole. Nu er det pludselig en god oplevelse på alle fronter, altså også de faglige.
”Men det er dog stadig sådan, at såfremt jeg selv kan vælge mellem at skulle læse og spille fodbold med vennerne, så er det nok fodbolden, der vinder,” siger han med et stort grin.