Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Lucy in the Sky for fuld udblæsning på Grindsted Gymnasium

31.01.2010 kl. 14:09 Af
Lucy in the Sky for fuld udblæsning på Grindsted Gymnasium

Annonce
dd

På Grindsted Gymnasium og HF har der siden midten af 1980´erne været tradition for, at opføre en musical hvert andet år. I år er det Lucy in the Sky, der er på plakaten

GRINDSTED:
Det var musiklærerne Christian Møller og Niels W. Jacobsen, der i 1986 tog initiativ til den første musical på Grindsted Gymnasium og HF. Siden er flere lærere kommet til, og traditionen har altid mødt opbakning fra såvel elever som lærere.

Tidligere har det været værker som f.eks. Les Miserable, Atlantis og Hair, der har været på programmet, og i år hedder musicalen Lucy in the Sky.

Lucy in the Sky er bygget på Beatles sange og er baseret på filmen Around the Universe. Den er sammensat af musik og dialoger, der spilles og synges af eleverne, under instruktion af musiklærerne.
Handlingen foregår i slutningen af 60´erne og omhandler en gruppe unge mennesker, der oplever Vietnam krigen, ungdomsoprøret og kærligheden på nært hold. Hovedpersonerne er Lucy og Jude, der spilles af Ida Holm Christensen og Mads Jacobsen.

Forarbejdet til dette års musical startede i 2009 og nu er nedtællingen til premieren for alvor gået i gang. Onsdag og torsdag er der arrangeret generalprøver i skoletiden, med lokale folkeskoleelever på tilskuerpladserne, og så går tæppet til premieren fredag aften kl. 19.30. Desuden opføres musicalen også lørdag aften, igen kl. 19.30.

Både fredag og lørdag er der tale om åbne arrangementer, hvor alle er velkommen. Prisen for voksne er 75,- kroner, mens børn og skolens egne elever slipper med en halvtredser. Billetterne kan købes på gymnasiets kontor og i Kontorbutikken.

Avisens udsendte var med, da hele flokken øvede søndag, og selv om der stadig er steder, der trænger til finpudsning, så er der ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe oplevelse. Talent fornægter sig som bekendt ikke, og sang og musiktalent er der masser af på Grindsted Gymnasium og HF. Det står slet ikke til diskussion.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock