Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sporten

Billund vandt top opgør med tenniscifre

03.05.2010 kl. 14:36 Af
Billund vandt top opgør med tenniscifre
Kampens bedste, Billunds Alex Ravn, når højest. Det var i øvrigt typisk for ham, at han kampen igennem konstant var et par skridt foran modstanderne
Se flere billeder

Annonce
dd

Fodbold, herre serie 3 , Billund IF-Ammitsbøl 6-0

BILLUND:
Spændingen i fredagens topkamp på banerne bag Billund Idrætscenter, hvor hjemmeholdet tog imod Ammitsbøl SG&I forsvandt relativt hurtigt. For Billund var ganske enkelt et niveau over gæsterne.

Allerede efter et par minutter opfangede Casper Holm en løs bold i gæsternes felt og sendte den kontrolleret i nettet til 1-0. Efter en halv time gjorde Kasper Vinding det til 2-0 på straffespark og inden pausefløjtet blev det til 3-0 ved Martin Bjerregaard. Dermed var det reelt kun et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle være.

I den spæde start af 2. halvleg scorede Kasper Vinding sit 2. mål og Caper Holm og Martin Helmer fulgte senere op til 5-0 og 6-0 inden de 90 minutter var gået og dommeren fløjtede af.

”Det var vores hidtil bedste kamp. Spillerne var der lige fra start og de aftaler vi havde lavet, blev overholdt. Så det var en fornøjelse,” fortæller Billund træner Jens Schønemand Christensen.

Midterforsvarer Alex Ravn blev efter kampen udnævnt til dagens spiller.

Holdets næste kamp spilles fredag den 7. maj kl. 18.30. Denne gang på udebane mod Ansager.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock