Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sporten

Fantastisk turneringsstart for Gyttegård herrer

03.05.2010 kl. 14:39 Af
Gyttegård herrerne nød godt af en massiv opbakning fra et entusiastisk publikum både lørdag og søndag. Billedet her er fra 17. green i søndagens hjemmekamp mod Ålborg

Annonce
dd

Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Og med det in mente, så ligger Gyttegård Golf Klubs herre elitedivisionsmandskab rigtig lunt i svinget efter årets første danmarksturnerings weekend, der bød på sejr både lørdag og søndag

Hejnsvig:
Gyttegård Golf Klubs herre elitedivisionsmandskab fik det bedst tænkelig afsæt mod målet om at vinde Det Danske Mesterskab 2010, da årets Danmarksturneringen blev indledt i weekenden. Lørdag blev oprykkerne fra Silkeborg besejret med 11-7 i egen hule og søndag blev de regerende danske mestre fra Ålborg sendt hjem efter et besøg hos Gyttegård med et 10-8 nederlag i bagagen.

Ikke mindst søndagens opgør mod Ålborg blev, som der næsten er tradition for, en nervepirrende affære, der først blev afgjort på hul 18 i den sidste bold på banen. Godt nok på et tidspunkt hvor Gyttegård spillerne allerede havde sikret sig mindst uafgjort med 9 match point imod Ålborgs 7.
Det var professionelle Jesper Drongstrup, der repræsenterede Gyttegård Golf Klub i den sidste bold, og da han efter hul 17 var nede med en enkelt, lå det klart, at 18. hul skulle vindes hvis det 10. og afgørende matchpoint, der kunne sikre den samlede sejr, skulle ind på kontoen. Og han leverede varen på flotteste vis til vilde jubelscener fra de omkring 150 tilskuere, der havde samlet sig omkring 18. green.
Et perfekt drive ud i fairway blev fulgt op med en drøm af et 2. slag, der landede bolden på green på det 463 meter lange par 5 hul. Modstanderen, Allan Høgh, havde brugt 3 slag mod green, og da han klart missede et langt birdie put, kunne Jesper Drongstrup ”tillade sig” at bruge 2 puts til at sænke bolden for at sikre den endelige sejr, hvilket lige nøjagtigt var det, der skete.

”Det var en fantastisk weekend. 4 point efter to tætte kampe er en drømmestart på en sæson, hvor vi har lagt overliggeren helt op, og har et erklæret mål om at vinde DM guld,” fortæller en glad og stolt cheftræneren Johnny Streit.

En af Gyttegård holdets rutinerede spillere, Martin Kamp, var efter kampen ikke sen til at tildele det talstærke hjemme publikum en del af æren for den endelige sejr mod Ålborg.
”Det var en helt fantastisk oplevelse at mærke den enorme opbakning, vi oplevede igen i dag, og for så vidt også i Silkeborg i går. Vores fantastiske publikum gør lige det sidste og er en vigtig brik i, at vi nu er godt på vej mod målet. Jeg vil også gerne takke Ålborg for en meget fair og spændende kamp,” sagde han, inden han satte kurs mod klubhuset for fejre sejren med holdkammerater og fans.

Ud over Jesper Drongstrup og Martin Kamp bestod weekendens trup af John Nicolajsen, Nikolaj Christensen, Jakob Graver Nissen, Kenneth Hansen, Kristoffer Pedersen og Mads Dam. Holdkaptajn er Peter Dam

Med de to sejre har Gyttegård herrerne lagt sig alene i spidsen for turneringen inden de sidste fire kampe, der spilles den 5. juni ude mod Holstebro, den 6. juni hjemme mod Silkeborg, den 7. august hjemme mod Holstebro og den 8. august ude mod Ålborg.

Hørt i Silkeborg lørdag
Det er sgu en underlig fornemmelse at være Silkeborg mand. For når man hører jubelscener fra tilskuerne ude på banen, så ved man, at en Gyttegård spiller har lavet noget godt!

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
flexblock