Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sporten

Råhygge, sprøde grillpølser, fadbamser og en på hatten af FC København

19.05.2010 kl. 13:18 Af
Annonce
dd

BILLUND: FC Københavns nykårede danske fodboldmestre gav knap 1500 tilskuere en oplevelse ud over det sædvanlig, da de tirsdag aften lagde vejen forbi Billund Stadion for, som et led i deres FCK Lalandia Tour 2010, at spille sommer opvisningskamp. Modstanderen var Billund IF´s serie 3 mandskab, der i dagens anledning var suppleret med spillere fra omegnsfodboldklubberne i Grindsted, Krogager, Sdr. Omme, Vorbasse og Filskov.

I forbindelse med kampen havde Billund IF Fodbold, der var arrangør, inviteret ikke mindre end 262 personer, sponsorer og disses ansatte, til spisning i Hal 1 i Billund Idrætscenter. Oven i købet var middagen krydret med indlæg ved Dan Hammer, koncernchef i Parken Sport & Entertainment, Carsten V. Jensen, sportsdirektør i FC København, og Jan Harrit, Adm. direktør i Lalandia, der havde slået følge med fodboldstjernerne.

Og alt imens, der blev spist indenfor, så blev der spillet ungdomsforkampe på stadion, der efterhånden var ved at blive fyldt godt op med tilskuere, hvoraf mange lagde vejen forbi boderne, hvor der blev solgt lækre grillpølser og læskende drikke.

Mål på samlebånd
Ikke helt uventet, så kunne de lokale fodboldspillere ikke stille meget op imod de prominente gæster. Godt nok lykkedes det at holde nogenlunde stand i 1. halvleg, som sluttede 0-2, og hvor FCK´erne både spillede med hæl og tå, og hvor det unægtelig så ud som om, de udelukkende havde til sinds at score spektakulære mål.

Efter pausen blev bissen til gengæld skruet på, og så raslede målene ind. Hele 8 yderligere blev det til for mestrene og så sluttede kampen med 1-10. For det lykkedes nemlig også for hjemmeholdets Oliver Buhl at score en enkelt gang.

Glad fodbold formand
For Billund IF var resultatet ude på banen på ingen måde vigtig, og Billund IF Fodbold´s formand, Brian Lund, lignede da også en meget glad mand.
”Det overordnede mål med dette arrangement har været at give vores egne spillere, tilskuere og ikke mindst vores trofaste sponsorer, en god og positiv oplevelse. Og det synes jeg i al beskedenhed lykkedes til fulde. Alt klappede som det skulle i aften, og jeg skylder stor ros til den store skare af frivillige, der har givet en hånd med. Desuden vil jeg gerne rette en kæmpe tak til FC København og Lalandia og til aftenens sponsorer, Junge Byg, Den Jyske Sparekasse, Hærvejens Auto, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, Granly Foder & Fritid, Billund UgeAvis, Idento, Billund Trav, Billund Aircenter, Sportmaster Billund og Billund Kommune, som har gjort arrangementet muligt for os,” sagde han efterfølgende.

Han og den øvrige bestyrelse kan samtidig glæde sig over, at de mange tilskuere på lægterne også betyder et klækkeligt tilskud til ungdomsarbejdet i klubben.

I øvrigt viste aftenen også, at FCK´erne er ganske populære i Billund og omegn. For efter kampen måtte de bruge en rum tid på autografskrivning til en horde af unge fans, der stormede ind på banen. Men også det tog stjernerne sig tid til uden at kny.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
11
 har stemt. Gennemsnit
4,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
flexblock