Fårene skal klippes på Museumsgården Karensminde
MORSBØL: Søndag den 11. juli kl. 11.00-16.00 er der ”Ulddag” på Karensminde, og det betyder, at fårene skal klippes. Men først skal de indfanges, og her kan gæsterne opleve fårehyrden i aktion med sine dygtige hunde.
Herefter kan man se, hvordan ulden forarbejdes og se eksempler på mange forskellige fine former for håndarbejde og kunsthåndværk med uld. Tilsvarende demonstreres håndarbejde med brændenældefibre samt børstenbinding.
Herudover står dagen i fiskens tegn, og der vil være mulighed for at fremstille sin egne fluer. I stuehuset er der aktiviteter, og smeden arbejder i smedjen. Kaffestuen er åben, og der vil være mulighed for at køre i hestevogn.
I løbet af eftermiddagen spilles musik med toner fra tiden 1920-50 ved ”De 4 B’er”.
Enkelte aktiviteter koster 10 kr.







RSS