Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Jeg kunne godt have valgt at bo i Vejle…

12.07.2010 kl. 13:05
Annonce
dd

Valget faldt dog på Billund da jeg, for 1 ½ år siden, flyttede fra København for at starte nyt job her i kommunen.

Hvorfor Billund?
Da jeg hverken havde et specielt tilhørsforhold til Billund, Vejle eller andre byer heromkring, gik jeg i gang med at vurdere fordele og ulemper byerne imellem.

Jeg ledte efter følgende:
Størst kvalitet i hverdagen, når jeg skal balancere daglig familiær trivsel og kvalitet i forhold til arbejde.

Efter at have talt med forskellige pladsanvisninger blev det pludseligt nemt!
Der var ganske enkelt en række parametre på børneområdet, hvor Billund kommune gav sine ellers attraktive naboer baghjul:
1. Man havde en række forskelligartede tilbud at vælge imellem i forhold til børnepasning.
2. Pasningsgarantien sidestillet med forældres prioriteringer blev i høj grad taget alvorligt.
3. Der var en fin balance mellem kvalitet og pris.
4. Man blev først betragtet som børnehavebarn når man fyldte 3 år.
På den baggrund var der ingen tvivl i mit sind. Jeg fravalgte ’pendler-livet’ til fordel for trivsel i dagligdagen.
Så, modsat hovedparten af mine kolleger har jeg ikke, hver dag, travlt med at krydse byskiltet, så jeg kan komme ud af Billund kommune for at ’komme hjem’.

Her halvandet år senere må jeg dog konstatere at min plus-liste pludselig begynder at se noget amputeret ud:
1. Udbuddet af kvalificerede pasningstilbud er på vej til at blive reduceret.
2. Lydhørhed overfor forældres prioriteringer er pt. sat helt ud af kraft.
3. Pr. 1, januar 2010 indførtes der en markant prisstigning på institutionsområdet.
Billund kommunen er altså godt i gang med at placere sig selv på den lange liste af kommuner, der klarer sig igennem ’under middel’, når det handler om børneområdet.

Hvis Billund Kommune ikke formår at fastholde og videreudvikle en attraktiv børnepolitik, så vil man hurtigt opleve at konkurrencen om tilflytternes gunst er benhård.

Derfor stiller jeg mig selv i disse dage spørgsmålet: Hvorfor var det egentlig jeg valgte at bo i Billund?

Venlig hilsen

Sanne Østergaard Jacobsen
Lindevej 91
7190 Billund

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
22
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
flexblock