Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Hvor fattig er Billund blevet?

17.07.2010 kl. 20:16
Annonce
dd

Gad vide hvor mange nødkalds apparater der kunne købes for de 4,2 millioner kroner som Billund byråd netop har afsat til projekt; Skulpturpark Billund?

Et interessant spørgsmål i kølvandet på historien i Billund Ugeavis den13. juli om den 93-årige kvinde, der måtte ligge en hel nat og formiddag på et hårdt gulv i sit eget blod, fordi hun ikke havde et nødkalds apparat?

Kvinden, der flere gange havde søgt om et sådant apparat, men hver gang fået afslag, håber nu, at man vil tage hendes ansøgning op igen, for som hun skriver; ”Det er ikke altid lige rart at være gammel, men det er slemt at være gammel og utryg”.

Jeg forstår ikke hvordan man i Billund kommune kan have råd til at smide millioner efter en skulpturpark, men ikke har råd til at give en gammel dame den tryghed, hun har brug for i form af et simpelt nødkalds apparat.

Vil kommunen evt. være behjælpelig med at oplyse, hvad et sådant apparat koster, så vi borgere kan starte en indsamling – det manglede da bare.

Med venlig hilsen

Eva Thambipillai
Lillevang 68
7190 Billund




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
15
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock