Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Rekord weekend gav travlhed i Billund

20.07.2010 kl. 12:39
Annonce

Den netop overstået weekend var meget travl i Billund Lufthavn og endnu engang slog lufthavnen sin egen rekord – ja, hele to rekorder faktisk!

Fra fredag den 16/7 til søndag 18/7 gik over 40.300 passagerer gennem terminalen. Det er 3% flere end forrige weekend, som ellers blev den hidtil travleste weekend i lufthavns 46-årige historie. Den tidligere weekendrekord blev sat i juli 2008, men meget tyder på at juli måned i år bliver den største for Billund Lufthavn nogensinde. Samtidig oplevede lufthavnen i lørdags også den travleste dag nogensinde - 14.115 ferieglade passagerer gik igennem lufthavnen. Søndag var ligeledes en meget travl dag hvor 13.939 passagerer rejse fra eller ankom til Billund, og derved blev søndag historiens 2. travleste dag.

Rekorderne skyldes at udbuddet af både charterrejser samt rejser på rutefly aldrig har været større fra lufthavnen - bl.a. har Ryanair, Cimber Sterling og Norwegian åbnet mere end 10 nye lavprisruter forud for denne sommersæson.

Faktisk kunne weekendens rekorder have været lidt højere. Der var flere ferielystende gæster der kørte til lufthavnen for at købe ’afbudsrejser’ til sydens sol. Desværre kørte de forgæves da der ikke sælges afbudsrejser i lufthavnen længere. I stedet rådes man til at klikke ind på Billund Lufthavns hjemmeside www.bll.dk hvor man har mulighed for at søge og booke en restplads på et af de 120 ugentlige charterfly der lige nu afgår fra Billund.

Det store antal rejsende i lufthavnen betød også at der kom ekstra tryk på lufthavnens parkeringsanlæg. Lufthavnsparkeringen i Billund har over 8.300 parkeringspladser. Men allerede i det tidlige forår blev man klar over at der kunne blive kapacitet problemer, da der tegnede sig en generel positiv udvikling i passagertallet. Derfor er der blevet anlagt 2.000 sommer parkeringspladser - dvs. at det totale antal parkeringsplader når op på 10.300, og derved er Lufthavnsparkeringen Vestdanmarks største parkeringsplads. Og der er brug for de mange pladser, for lige nu holder der 9.644 biler i lufthavnens parkeringsanlæg.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.
flexblock