Tidligere landstræner i spidsen for Team Grindsted Billund herrer
GRINDSTED/BILLUND: 1200 kampe på sidelinjen, 20.000 gennemførte træningspas, en trænerkarriere, der har ført ham til storklubber i Danmark, Tyskland og Østrig – og ikke mindst; en periode som træner for herrelandsholdet!
Det er ikke småting, der står på Ole Andersens cv – og nu kan han så også skrive Team Grindsted/Billund på!
Formændene for Team Grindsted/Billund har netop lavet en aftale med Ole Andersen og har dermed afsluttet søgningen efter Morten Aasborg Nielsens afløser som træner for Team Grindsted/Billunds håndboldherrer, hvor førsteholdet for første gang skal spille divisionshåndbold – og dermed gør klubbens bedste damer selskab, idet de også spiller i 3. division.
Ole Andersen kommer som træner fra, Løgum IF's bedste herrer i 2. division,
De 2 formænd for moderklubberne, Per Uldal og Heine Plagborg, er også svært tilfredse:
”Efter have arbejdet med Morten i 2 sæsoner, har vi vænnet os til at have høj kvalitet på trænerposten, og det har sat kravene højt til den nye træner. Vi er sikre på, at vi i Ole har netop den høje kvalitet, der kan inspirere og lære fra sig, så drengene får ballast til at få en god placering i 3.division,” siger Per Uldal, formand BI Håndbold
”Det er jo faktisk helt vildt, at vi kan trække en af landets bevisligt bedste trænere til Grindsted/Billund-området. Men det viser, at der er andre end os selv, som tror på vores projekt og vores tanker bag Teamet. Vi ledte efter – og fandt – en kapacitet, og vi ser i den grad frem til næste sæson,” supplerer Heine Plagborg, GGIF Håndbold
Team Grindsted/Billunds herrer starter sæsonen med en udekamp mod HC Midtjylland den 26. september.







RSS