Det kan simpelthen ikke lade sig gøre
Hofmannsfelt. RC Ellehammer, en klub for folk der flyver med modelfly, de holder til på Rybjergvej. Til højre for Rygbjergvej kan man se en kæmpemæssig veltrimmet ”græsplæne”, som i virkeligheden er en flyveplads i ministørrelse, med vindpose, men uden hangarer..
Når man så kommer indenfor og møder de entusiastiske medlemmer af klubben, finder man meget hurtigt ud af, at ikke alle modelflyene er i ministørrelse. I stedet for at måle størrelserne i centimeter må man i nogle tilfælde tage metermål i brug.
Vi sad og så på Per Møller, der var ved at gøre sit Giles modelfly klar til start. Som i de gode gamle dage, slås motoren i gang med håndkraft. Da ”piloten” sidder foran flyet, er dette forsvarligt tøjret. Hvis det ikke var det, ville det være en katastrofe at sidder foran et fly, hvor motoren pludselig starter.
Én gang pilot, altid pilot
Vi ville vide, hvad Per Møller laver til hverdag, -Jeg flyver Boeing 747, Jumbojet, forklarer han med en stemmeføring, som lige så vel kunne have forklaret, at han var tømrer. Nu zigzag’er han sit modelfly ud mellem andre, der er ved at klargøre deres fly. Det har ellers lydt, at vinden nok er lidt for kraftig, og så fra nordøst, det vil sige, at sidevindskomponenten vil være lidt hård. Per Møller klarede det problem ved at starte skråt ned over banen, hvis retning eller hedder 27/90 grader (øst/vest).
Starten virker voldsom, flyet ruller højst 10 – 15 meter inde det er i luften, hvorefter det stiger næsten lodret. Oppe i luftrummet laver Per Møller manøvrer, han aldrig ville drømme om at gennemføre med en Boeing 747, som ganske enkelt ville miste vingerne, hvis han forsøgte. G-påvirkningen kan næsten føles nede på jorden når der gennemføres et antal tønderul efterfulgt af et par loops.
Hænger i propellen
Søren Østergaard viser, hvad han kan med sin helikopter. Men én af de radiostyrede modeller kommer farende ind over pladsen for næsten at stoppe op og derefter stige lodret op, for efter et antal meter, at blive hængende i propellen og langsomt drive vestover for vinden. Hvordan det kan lade sig gøre ligger i forklaringen at modelflyene har nogle ganske kraftige motorer og en tilsvarende stor propel, også kaldet en ”skrue”, som talte man om et skib.
Vi fik ikke fat i navnet, men en modelflyver var ved at starte et ”flyvende objekt” på en hjemmelavet startrampe. Starten gik med et brag og ”det flyvende objekt” landede i græsset. Det lød et -S….. O… nu har jeg igen glemt at spænde den fast! Ny propel monteres, og denne gang lykkedes starten. Det ”flyvende Objekt” rasede gennem luftrummet med en hastighed, der ikke var set før. Imponerende.
II Verdenskrig
Ole Olsen havde sin flotte Change Vought F4U Corsair, et under II Verdenskrig amerikansk hangarskibsbaseret fly. I de dage det kraftigste jagerfly som kunne starte fra et hangarskib. Corsair’en nåede at skyde over 2.000 japanske fly ned. Japanerne gav den øgenavnet, ”Den Fløjtende Død” Flyet fløj første gang 29. maj 1940. I 1942 kom det i tjeneste hos United States Marine Corps. Inden krigen sluttede, var der blevet fremstillet 12,681 af typen.
Flyet kom i luften og på afstand kan man ikke se forskel på modellen og den ægte vare.
RSS