Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Politikere med børn skal ikke udenfor døren når der lukkes institutioner

02.09.2010 kl. 08:48
Politikere med børn skal ikke udenfor døren når der lukkes institutioner

Annonce
dd

BILLUND KOMMUNE: Billund Byråd tog den rigtige beslutning, da man ved mødet den 29. juni vedtog, at en række politikere ikke var inhabile i forhold til at træffe en beslutning om at varsle lukning af to institutioner i henholdsvis Grindsted og Billund.

De to institutioner er udvalgt blandt fem i Billund By og fem i Grindsted, og i alt var fem medlemmer af byrådet i tvivl om deres habilitet i forhold til, at de enten er forælder, bedsteforælder eller har et aflastningsbarn i en af kommunens institutioner.

En af politikerne blev erklæret inhabil, da sagen begyndte i Børne- og Kulturudvalget, men både økonomiudvalget og byrådet besluttede, at ingen medlemmer var inhabile.

Billund Kommune valgte efter det pågældende byrådsmøde at spørge statsforvaltningen i forhold til den konkrete sag, men også at søge et svar på, hvorvidt byrådsmedlemmerne generelt er inhabile i forhold til skolelukninger eller lukning af plejecentre med mere, og holdningen hos statsforvaltningen er klar.

”For så vidt angår kommunens spørgsmål om eventuel inhabilitet i sager om strukturen og kapacitetstilpasninger på skoleområdet eller plejecenterområdet, er det statsforvaltningens umiddelbare opfattelse, at det ikke i sig selv er inhabilitetsgrunde, at et kommunalbestyrelsesmedlems børn, børnebørn eller forældre bliver personlig berørt af beslutninger, når forholdet er det, at disse nærtstående ikke bliver væsentlig anderledes berørt end andre”, skriver tilsynsrådet blandt andet.

”De varslede lukninger af børnehaver skyldes faldende børnetal og vi står som en række andre kommuner overfor store økonomiske udfordringer. Det betyder at vi som byråd kommer til at forholde os til ændringer både indenfor børnepasning, skoleområdet og på ældreområdet, som er de store kommunale kerneydelser,” siger borgermester Ib Kristensen.
”Vores holdning i byrådet var, at det ikke kan passe, at et byrådsmedlem med barn, barnebarn eller forælder i en børnehave, en skole eller på et plejehjem kan blive inhabil i forhold til beslutninger på disse områder, og heldigvis er statsforvaltningen kommet frem til det samme, tilføjer han.

Billund Kommune var den første kommune i Region Syddanmark, der skriftlig har henvendt sig omkring spørgsmålet, men rigtig mange kommuner over hele landet drøfter lige nu habilitetsspørgsmål i forhold til, at de står overfor lukninger af diverse institutioner i forbindelse med store sparerunder til budget 2011.

Du kan læse statsforvaltningens afgørelse her

Se indenrigsministeriets svar til Statsforvaltningen her




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock