Darth Vader åbnede portene til LEGOLAND med ”The Force”
BILLUND: Udenfor ventede et menneskehav af forventningsfulde gæster til toner leveret af LEGOLAND garden og indenfor var en hær af Starwar Storm Troopers og andre karakterer opmarcheret. Men der skulle et touch af ”The Force” fra Darth Vader til, før gitterporten rullede op, og LEGOLAND tog hul på en ny sæson.
Og så myldrede det ellers ind med folk, der fik en oplevelse ud over det sædvanlige. De måtte dog vente lidt med at se det nye starwars områd i LEGOLAND. For sådan en nyhed skal selvfølgelig indvies med maner. Og det blev den efter alle kunstens regler.
Bl.a. med verdens største Starwars optog, anført af LEGOLAND Garden og bestående Darth Vader og co. samt en stor gruppe festligt Starwars udklædte børn. Bagtroppen bestod af Århus Garden. Turen startede i eventområdet, gik tværs igennem hele parken for til sidst at ende ved ”Alle Starwars” i Miniland, hvor den røde løber var rullet ud.
Og her ventede der gæsterne en artig overraskelse. For til at ”bryde” væggen ind til det nye Starwars område, havde LEGOLAND nemlig allieret sig med ingen ringere end den engelske skuespiller Jeremy Bulloch, som alle Starwars fans kender. Det var nemlig ham, der spillede dusørjægeren Boba Fett i Starwars filmene ”The empire strikes back” og ”Return og the Jedi”. Han har desuden, blandt meget andet, medvirket i et par James Bond film, ligesom han helt tilbage i 1962 var med i musicalen ”Sommer Holiday”, i øvrigt sammen med Sir Cliff Richard.
Inde i området konstaterede LEGOLAND direktør Henrik Höhrmann, at der manglede en enkelt, men absolut ikke uvæsentlig figur i flokken af LEGO Starwar karakterer, nemlig Boba Fett.
- Men jeg har et eksemplar med, og jeg vil gerne bede dig, Jeremy, om at anbringe den på sin rette plads, sagde han, direkte henvendt til legenden, som straks udførte missionen, og udtrykte glæde ved at gøre det.
- Nu har jeg fået vished for, at Boba Fett er tilbage og ikke suser rundt ude i en eller anden galakse. Det glæder mit indre, og det vil jeg tage med mig hjem, sagde han.
En lille halv times tid senere, da den officielle indvielse var vel overstået, var det så publikums tur til at træde ind i området. Og det var velfortjent, for rigtig mange af dem havde længe og tålmodigt stået og ventet i spænding bag afspærringer i behørig afstand fra ”Alle Starwars, dette års helt fantastisk spændende nyhed i LEGOLAND.








RSS