Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Smil, glæde og gode gerninger

02.04.2011 kl. 17:15 Af N.M. Schaiffel-Nielsen
Smil, glæde og gode gerninger
Fra v. direktør Keld Kirk Kristiansen, direktør i LEGO Fonden Maarten Aagaard samt en journalist og en fotograf, blot et lille udsnit af den fremmødte presse.
Foto: N.M. SCHAIFFEL-NIELSEN
Se flere billeder

Annonce
LEGO Charity (LEGO Velgørenhed) står der på et lille beskedent skilt over døren ind til det lokale, hvor Legonisterne pakker rygsække. Mere om det lidt senere

Efter lidt bøvl med at finde LEGO Charity, kommer man til en låst dør. Der bliver banket på vinduet til køkkenet, hvor en smilende Signe Bødker iler ud for at lukke Deres udsendte ind. Det var en herlig oplevelse at gå ned ad gangen. Legonisterne er et folkefærd, der møder den fremmede med et stort smil og en god dag, en modtagelse man kun kunne blive i godt humør af.

De var der alle sammen
Hele den midtjyske presse var mødt op. Årsagen var den enkle, at direktør Kjeld Kirk Kristiansen havde lovet at give Legonisterne end hånd med ved pakningen af de rygsække, der senere skulle fordeles til krisecentre i Danmark, i Grønland og på Færøerne. I 2011 regner man med at sende 2.500 rygsække af sted. Fra 2008 til 2010 er sendt ialt 7.500 rygsække af sted.

Der blev ikke levnet Keld Kirk Kristiansen meget tid til at pakke. Journalisterne fra den skrevne presse og TV 2 var over ham med det samme. Spørgsmålet faldt prompte: -Hvorfor gør LEGO dette? Svaret var klart og enkelt,

-Vi gør det fordi det går godt, og vi vil gerne give noget tilbage til samfundet. Kjeld Kirk Kristiansen begrunder yderligere LEGO’s indsats med, at han fandt det vigtigt at hjælpe de børn, der ender på krisecentre på grund af den vold ægtemænd udøver mod deres hustruer, og ind imellem også børnene. Han udtrykte det således: -Det bedste er ikke for godt, og børn fortjener det bedste!

Morgensang og pakning
Midt i al mylderet fik vi en snak med Legonist Connie Omann. Hun er med i arbejdet med at pakke rygsække på 3. år. Hun bor med sin mand i Vejle: -Hvorfor i alverden bruger du din tid på at tage til Billund for at pakke rygsække? –Det gør jeg, fordi jeg synes, det vi laver tjener en god sag.

Hun boede i Billund i 35 år, hvor hun arbejdede på LEGO. Hun lægger ikke skjul på, at hun synes, at hun skylder sin gamle arbejdsplads at arbejde med. Det forbliver heller ikke en hemmelighed, at hun nyder at møde sin gamle arbejdskammerater fra det, hun ikke tøver med at kalde -Verdens bedste arbejdsplads.

Vi skylder måske at fortælle, at en Legonist er en tidligere ansat på LEGO, som enten er gået på efterløn eller folke- eller anden pension.

Connie Omann fortæller, at dagen begynder klokken ni med morgente- eller kaffe og en morgensang efter højskolesangbogen, passende i N.F.S. Grundtvigs fædreland. Så pakkes der på liver løs til klokken 11, hvor der igen er te eller kaffe. Tilbage til arbejdet. Klokken 13 slutter dagen med frokost, hvorefter de gamle arbejdskammerater hilser af med hinanden efter en god og opløftende dag.

Venteliste
Connie Omann fortæller, er der i dag er tre pakkehold. Det tredje pakkehold kom først til efter at have stået på venteliste en tid. –Hvordan kom du selv med? –Jeg hørte pr. rygte om pakkeholdet for tre år siden og skyndte at melde mig.

Vi hilste af med Connie Omann, som nu havde travlt med at skrive 54 på kassen, hun netop havde pakket. Det var udtryk for, hvor mange tasker der var i kassen.

Straks var den en gaffeltruck der fjernede kassen og en ny blev stillet ind. Der var ingen der nævnede ordet akkord, men det så ud som om, der blev arbejdet på en sådan.

Vi mødte Børge Kousholt, han var så venlig at vise os pakkelinjen, hvor de færdige pakker blev rullet ud til lastbilen som skulle bringe pakkerne videre til krisecentrene.

LEGO Fonden
Ved et af pakkebordene, hvor der blandt andet blev pakket bøger i rygsækken, stod projektchef i Mary Fonden, Helle Østergaard. Hun fortalte, at ideen til at levere rygsække til krisecentrene kom fra Australien, bragt hertil af HKH Kronprinsesse Mary.

–Hvordan kom Mary Fonden i forbindelse med LEGO fabrikken? Vi fik at vide, at svaret var ret enkelt. LEGO Fonden har været en af de store bidragydere til oprettelsen af Mary Fonden.

Hun fortalte, at baggrunden for rygsækkene var resultatet af samarbejdet med LEGO Fonden, Landsorganisationen af Kvindecentre og Mary Fonden. Hun forklarede, at SFI, Statens Forskningsinstitut spurgte krisecentrene, hvor 89 procent understreger, at rygsækkene er med til at sætte mere fokus på vold i hjemmene. 83 procent af krisecentrene bruger rygsækkene og indholdet som udgangspunkt for en samtale med børnene om den svære tid.

Hun tilføjer, at hun er imponeret af det store og varme arbejde, de frivillige og LEGO Fonden udfører.






Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock