Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Lalandia fejrede fødselsdag med kæmpe kagemand

25.04.2011 kl. 09:29 Af
Lalandia fejrede fødselsdag med kæmpe kagemand
Monky Tonky ved kæmpe kagemanden. Til venstre for ham er det Tina Fyhn, Guldbageren i Vorbasse.
Se flere billeder

Annonce
Lalandia i Billund markerede lørdag at det nu er 2 år siden, man for første gang åbnede dørene til oplevelsescentret og Aquadome. Og det skete med både underholdning, knaldtilbud i butikkerne og en kæmpe kagemand.

At dagen ville blive et tilløbsstykke, det mærkede personalet i butikkerne allerede fra første sekund. For folk væltede ind, ikke mindst i Aquadome Shop, for at få del i de mange tilbud, der var og fortsat i dag søndag, er en del af festen.

- F.eks. er nogle Hummel sko, vi har på tilbud, simpelthen blevet flået ned af hylderne, fortæller Lalandias retail manager, Kim Dahl.

Kl. 14. startede dagens underholdningsprogram med at Krummebandet fra Guldbagerens Krummeklub gik på scenen, og det var et aldeles populært indslag hos de mange børn, der havde taget imod fødselsdagsinvitationen.

Og så var det blevet tid til kagemand med tilhørende saftevand og selv om der var tale om en ganske betragtelig brunsvirre, så gik der såmænd blot et par timer, før der ikke en krumme tilbage.

Kagemande blev i øvrigt, som det også var tilfældet sidste år, leveret af Tina Fyhn, Guldbageren i Vorbasse, som efterhånden er ganske erfaren ud i kæmpekager. F.eks. var det også hende, der leverede den gigant kagemand, der blev serveret på Rådhuspladsen i København i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 70 års fødselsdag.

Kl. 16.30, lige efter at Krummebandet havde været på scenen for 2. gang, skulle vinderen af Lalandias fødselsdagkonkurrence findes. Præmien var et ophold i Lalandia, enten i Billund eller Rødby, for fire personer, og vinderen blev Karen Lassen fra Skørping i det Nordjyske, som har holdt påskeferie i Lalandia i Billund.
Vinderen var dog ikke til stede, da udtrækningen fandt sted, hun havde nemlig valgt at deltage i dagens Lalandia Zumba event, der fandt sted på samme tid. Til gengæld var hendes gemal på plads ved scenen, og så var det ham, der fik overrakt både præmien og et stort knus af Monky Tonky.

Senere bidrog både Hr. Plys og hus troubadour Jesper Fåborg med underholdningsindslag inden festen ebbede ud, og Lalandia kl. 23.00 sagde godnat og tak for en dejlig dag.






Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock