Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sporten

Springcenter bliver en realitet

30.08.2011 kl. 09:52
Springcenter bliver en realitet

Annonce
Projektgruppen bag indsamlingen til et springcenter til Billund Idrætscenter er i hopla. Medlemmerne af gruppen forventer sig meget af flere initiativer, og de kan nu begynde at se projektet blive realiseret.

- BI har en forventning om at kunne få klarhed over hvad det rent faktisk kommer til at koste, ved at få kommunen til at sætte byggeriet ud i en licitation. For vi tror, det kan gøres billigere end det der først er meldt ud, fortæller Lotte Mortensen fra forretningsudvalget.

- Det har vi en rigtig god dialog med politikerne om, og det er en kæmpe forskel at vide om vi er 10, 50 eller 100.000 kr. fra målet, selvom vi har samlet over 1 mio. kr. ind på nuværende tidspunkt, siger hun .

De sidste penge, der mangler, regner projektgruppen med sagtens at kunne samle sammen i løbet af efteråret. En spændende konkurrence med tudseyngel bliver offentliggjort inden for 14 dage, med nogle prominente erhvervsfolk, som vil konkurrere om at få 10.000 kr. til at yngle. Konceptet til herre/dame frokost til oktober ligger klar, ligesom en Zumba event også bliver noget, der bidrager godt til indsamlingen.

Formanden for BI Heidi Munkgaard Schmidt, er optimist.

- Vi tror på det, og med det arbejde, der er lavet i projektgruppen i sommerens løb, og de tiltag vi kan præsentere i de kommende uger, tror jeg godt, jeg kan garantere, at vi inden årets udgang, er klar med det beløb som BI skal stille med for at starte byggeriet - og så kan det bare ikke gå hurtigt nok med at komme i gang, siger hun.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
7
 har stemt. Gennemsnit
4,4
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock