Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Byg Rådhuset i Løvlund

21.09.2011 kl. 22:05
Annonce
.

Kære Steen Reher - Byråd - Borgere i Billund Kommune

Nu må krigen høre op. Billund og Grindsted er lovformeligt gift. Måske ikke af kærlighed, men det er nu sådan, at vi er sammen i et fællesskab, hvor vi må se at få det bedste ud af det. Kan man ikke få den man elsker, må man elske den man får!

Helt tilbage til min ungdom har vi haft et eller andet imod dem fra Grindsted. Hvad det var, gik aldrig op for mig, men et var sikkert - de fra Grindsted skulle de jordes.

Nu skriver vi 2011 og vi er blevet storkommune med de fordele og ulemper det medfører. Lad os derfor begrave stridsøksen og samarbejde, så vi kan få denne kommune til at hænge sammen som en helhed.

Byg rådhuset i Løvlund midt mellem de to hovedbyer. Det giver lidt transport, men med tiden kommer jernbanen vel forbi og folk i f.eks Jelling har endnu længere til rådhuset. Når først råhuset er bygget, kommer der nok lidt ekstra forretninger i området, hvis man vil. Jeg kunne forestille mig at Pølsehuset på P-pladsen igen kunne få et eksistensgrundlag, og at Billund og Grindsted kunne vokse sammen over en årrække langs Grindstedvej.

Plejehjem
Selvfølgelig skal plejehjemmene blive i lokalsamfundet. Jeg ville også være overordentlig ked af at blive sendt til en anden by på mine gamle dage. Jeg tror det, at blive gammel i sin egen by og stadig kunne gå eller køre en tur i den, er en livskvalitet, der er ubetalelig.

Skolerne
Jeg har selv gået på Enggårdsskolen og det har mine børn også. Det er en god skole, og jeg har kun positivt at sige om den. Den har altid været anderledes end Søndermarksskolen, der i mine øjne har været den mere moderne skole. Det var to forskellige måder at drive skole på, uden at man kan sige, at den var bedre end den anden. Nogle elever trivedes bedst det ene sted og nogle det andet.

Begge skoler er ved at være slidte og trænger til fornyelse. Hvis Enggårdskolen må vige for udviklingen, må det sikres, at den ånd, der er på skolen videreføres på den nye skole.

Det må kunne lade sig gøre selv i en Storskole at køre med forskellige undervisningsmetoder og pædagogikker. Man skal huske, at hvis der kun er en skole med en metode, har man ikke muligheden for at lade en elev skifte skole og afprøve om det er bedre på den anden skole.

Børnehaverne
Små hyggelige børnehaver er absolut at foretrække. Gør administrationen enklere og lad pædagogerne få vide rammer til sammen med forældrene at drive de enkelte børnehaver.

Travbanen og Outlet
Travbanen er et dejligt sted og et stort aktiv for byen, og det vil være ærgerligt, hvis den skal flytte. På den anden side set kunne det måske blive banens redning. Hvis man kunne få penge nok for grunden til at bygge en ny bane, f.eks i trekantområdet tæt ved motorvej, kunne det måske blive til fordel for banen.

Hvis et Outletcenter skal bygges bør det ligge så tæt på de eksisterende forretninger i Billund som muligt, så der er mulighed for, at kunderne siver videre ned i midtbyen.

Når Børnenes hovedstad efterhånden skrider frem, håber jeg, man husker at lave legepladser og steder i Billund midtby for både børn og unge. Jeg savner f.eks det liv, der var ved rampen og jeg har set, at i Vejers har man lavet legeplads midt i byen på den dyreste grund med det resultat, at der altid er børn på pladsen og mens ungerne leger så shopper de voksne.

Lynge Søndergaard – Jørgensen
Billund




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
46
 har stemt. Gennemsnit
4,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock