Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Søndermarksskolen med omvendt fortegn?

30.10.2011 kl. 14:38
Annonce
.

Den senere tids debat og borgmesterens redegørelse har efterladt det indtryk, at lærere/personale på Søndermarksskolen ikke er så langt i omstillingsprocessen' til den nye fælles Billund skole!

Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen har været vidne til det stik modsatte, hvorfor det virker som om, der er blevet vendt om og ned på tingene. Eksempelvis arbejde man på et pædagogisk rådsmøde allerede den 10. november 2010 med en bruttoliste over ting, der skulle overvejes i.f.m. skolesammenlægningen.

Der er i samarbejde med LEGO og personalet fra Enggårdskolen etableret 'LEGO Labs' der forbereder fysikundervisning m.v. til fremtiden og der er netop lavet nyt billedkunstlokale, som forberedelse til, at der skal være flere elever på Kærvej.

Det faktum, at der har været arbejdet med forkerte forudsætninger (for lave elevtal) i budgettering og planlægningen, er gentagne gange blevet påpeget for at være proaktiv og sikre, at den ny Billund skole kan opretholde den høje kvalitet i undervisning og tilfredshed, og at vi hurtigst muligt kan samles på Kærvej.

Ja, vi syntes jo der en disharmoni mellem de faktiske - og de i pressen fremstillede - forhold. Vi har derfor skrevet et brev til politikerne og bedt om:

At den 'undersøgelse' som borgmesteren lægger op til, bliver sendt i høring, så alle parter har mulighed for at tegne et retvisende billede

At baggrunden (årsagen) også forklares (læs: elevtal)

At der gives et retvisende billede af Søndermarksskolens personale


Vi ser rigtig mange muligheder i den ny fælles Billund skole, og skal sammen sikre, at de rigtige forudsætninger for at drive den, er til stede.

På vegne af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen Søndermarksskolen

Torben Dahl
Formand




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
105
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock