Hjertestartere på vore plejehjem – ja eller nej?
Dagbladet JydskeVestkysten har de seneste dage bragt en artikelserie om hjertestartere på de kommunale plejehjem i Syd- og Sønderjylland. Og de fleste plejehjem har ikke opsat hjertestartere.
En række kommunale chefer udtaler til avisen, at personalet på plejehjemmene ikke skal have ansvaret for at vurdere, om de skal forsøge genoplivning af en beboer med hjertestop, eller om den ældre skal have lov til at dø.
Når avisen spørger de ældre og pårørende til beboerne på plejehjemmene, er der ingen tvivl. Plejehjemmene skal have hjertestartere, og alle vil gerne genoplives efter et hjertestop.
Onsdag den 30/11 diskuterer Social- og Sundhedsudvalget i Billund kommune uformelt problematikken omkring hjertestartere på plejehjem.
Min holdning som formand for udvalget er, at vi bør have hjertestartere på plejehjemmene. Ved vore plejehjem har vi også ældreboliger, og her bor rimeligt raske og rørige ældre borgere. De skal – efter min personlige mening – have muligheden for at overleve et hjertestop, hvis det kan lade sig gøre.
Men hvad mener du ? Jeg vil gere vide, hvad du mener, og argumenter for eller imod er meget velkomne.
Kai Bayer
Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Billund kommune







RSS