Musik i Gryden sælger julegaver
Musik i Gryden åbner nu muligheden for køb af den perfekte julegave.
Fra onsdag til 7. december til og med fredag den 23. december tyvstarter salget af billetter til Musik i Gryden 2012, og dermed muligheden for at købe en billet i julegave til årets koncert som finder sted lørdag den 4. august på Grindsted Stadion.
- Det egentlige billetsalg indledes først til foråret, men vi synes folk skal have mulighed for at købe en billet som julegave, og vi lancerer som noget helt nyt, at man kan købe en print selv billet direkte fra vores hjemmeside www.musikigryden.dk, fortæller Kurt Holm fra Musik i Gryden udvalget.
Værdikuponer med i købet
Køber man en billet til Musik i Gryden som julegave får man to ekstra gaver oveni i form af to værdikuponer på i alt 70 kroner, som kan bruges på festivalpladsen. Værdikuponerne udleveres ved indgangen. Billetterne koster i år 375 kroner excl. Gebyr i forsalg, men prisen ved indgangen vil være 475 kroner.
Udover på hjemmesiden kan julegave billetterne også købes i Kvickly i Grindsted.
Musikprogrammet til Musik i Gryden 2012 er endnu helt ikke på plads, men en ting ligger fast. Musikbudgettet er mindst på højde med sidste år, og dermed vil der igen være garanti for store musiknavne til årets fest i Grindsted.
- Vi offentliggør musikprogrammet så snart det er på plads, siger Kurt Holm.
Fakta:
Musik i Gryden 2012 er 9. udgave af det der har udviklet sig den største og bedste fest i Grindsted. Der er plads til 4.500 musikgæster på Grindsted Stadion. Bag Musik i Gryden står Grindsted GIF med håndbold, fodbold og gymnastik og over 400 frivillige med til at arrangere koncerten. Læs mere om Musik i Gryden på www.musikigryden.dk







RSS