Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Venstre forsvarer din pengepung i energiaftalen

19.01.2012 kl. 10:25
Annonce
.

Du kommer til, at betale meget mere hvis regeringens energi-udspil bliver vedtaget.

Venstre kæmper for en god energiaftale. Men Venstre kæmper også for, at det ikke skal blive dyrere at være dansker. Det vil regeringens energiudspil gøre.

10.000 husstande i Billund kommune skal betale flere tusinde kroner mere for deres varme hvert år og dermed vil tusindvis af husstande blive ramt hårdt på pengepungen de kommende år, som følge af regeringens vidtgående energiudspil.

Regeringen har allerede udskrevet en ekstra regning på 5 mia. kr. til danskerne i forbindelse med deres finanslov for 2012 i en tid hvor arbejdspladser forsvinder og man skal kigge langt efter lønstigninger. I sådan en situation skal man ikke sende endnu flere regninger til danske familier.

Venstre fremlagde for snart et år siden et meget ambitiøst energiudspil, der vil sikre, at Danmark beholder den grønne førertrøje på, og som finder den rette balance mellem høje grønne ambitioner og økonomisk fornuft. Siden da er presset på danske familiers økonomi og på danske arbejdspladser kun forværret med den økonomiske udvikling og med regeringens mange nye skatter og afgifter.

Vi går ind for flere vindmøller og anden vedvarende energi og vi skal fortsat være i front – men der er jo kun danskerne til at betale, og derfor skal investeringerne foregå i et tempo, hvor vi ikke tømmer danskernes pengepunge.

MF Anni Matthiesen (V)
Egebjerg Landevej 14
7200 Grindsted




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
34
 har stemt. Gennemsnit
2,3
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock