Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Farbare stier er ingen selvfølge

23.01.2012 kl. 14:10
Annonce
.

Der er løbet meget vand i åen, siden vores lille anlæg ved friluftsscenen har været tørlagt. At det er problematisk at komme omkring i anlægget skyldes, ud over den megen regn, at der er etableret en stor sø i nabolaget, hvortil der pumpes vand væk fra nybyggeriet i Legoland. Det får vand op i lavninger i anlægget – steder hvor jeg aldrig tidligere har set blank vand.

Underligt at komme i tanker om, at vi skal tilbage til decemberorkanen i 99, før jeg har været lige så hæmmet i at komme stierne rundt på min daglige luftetur. Søen, som jeg ellers ikke levnede mange chancer, efter at slangerne fra Systemvej blev rullet tilbage, får nu en masse vand gennem den gamle tilgang – og det kan den sikkert også takke pingvinanlægget for. Fra pålidelig kilde har jeg i øvrigt hørt, at der er planer om at gøre noget vedvarende for søen, så det er virkelig glædeligt.

På stisystemet nær friluftsscenen skyldes den megen vand/smadder primært, at der har været megen tjenestekørsel til dette skønne område. I dag kom jeg til at fundere over, om jeg overhovedet havde kørt på den ene sti, siden jeg sad fast der sidste vinter. Det kommer forhåbentlig til at ligne sig selv igen.

Det korte vejstykke, hen til okkeranlægget, der stod og filtrerede grundvandet fra Lego kontorbyggeriet, er forsøgt udbedret efter den megen kørsel med lastbil. Jeg generer vist ikke ret mange ved at sige, at det dårligt kunne gøres mere klodset. Så det var med bange anelser, jeg kørte om til anlægget ved tennisbanerne for at se, om skovvejen havde lidt samme skæbne, men her var alting heldigvis endnu i samme stand, som det har været siden store skovmaskiner har moslet rundt deromme.

Vel kan det ikke være så ligetil at retablere gamle skovveje, men jeg håber, det bliver gjort med større nænsomhed her. Jeg bliver i tvivl, om klassificeringen som fredskov er ophævet for dette anlæg. Alligevel synes jeg, det forpligter at gøre forsøget og få det til at ligne...

Poul Erik Kristiansen
Præstevang 1, Billund




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
20
 har stemt. Gennemsnit
4,1
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock