Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

”Fælles” kommunalt samarbejde eller hvad?

27.01.2012 kl. 08:45
Annonce
.

Billund Kommune er en del af det fælleskommunale affaldsselskab L90, som bl.a. driver affaldsforbrændingen ved Esbjerg.

Da vi i 2008 havde større mængde affald end L90 rådede over af forbrændingskapacitet, gik man i gang med at planlægge et nyt forbrændingsanlæg placeret i Kjellerup.

Energistyrelsen har godkendt projektet i Kjellerup. Fordelen ved dette er, at vi forsat kan have meget billige afregningspriser på brændbart affald indenfor de kommuner, som er med i samarbejdet. På denne måde kan vi med det nye anlæg forsyne områder med varme og energi på miljørigtig måde.

Alle kommuner har bakket op om projektet, indtil etableringsfasen.

Borgmestrene i Vejle og Herning har overrulet deres repræsentanter i bestyrelsen, og underkendt deres tilsagn til projektet. Et yderst mærkværdigt sagsforløb, hvor borgmestrene i netop disse kommuner har fået ”kolde fødder” pga. nogle embedsmænds negative holdninger til dette projekt. Det kommunale samarbejde har indtil nu fungeret særdeles godt, og har bidraget til lave omkostninger for vores affaldsområde og et godt miljø.

Såfremt Vejle og Herning får sat en stopper for det nye anlæg, vil det betyde en væsentlig prisstigning på affaldsområdet, og vi må se efter andre måder at samarbejde på.

Vejle kommune udtaler til Vejle Amts folkeblad, at man kan udnytte den kapacitet, der er eksisterende på anlægget i Kolding, men det vil betyde en væsentlig merudgift.

Efter min opfattelse har Vejle hele tiden ønsket, at komme med i samarbejdet ved Koldings forbrændingsanlæg, og derfor ladet os andre betale for deres krumspring.

Jeg vil opfordre Vejle kommune til at melde sig ud af L90. På den måde kan vi andre kommuner, som kan se en fremtid for samarbejdet og vores miljø, gøre hvad der i sidste ende tjener borgerne bedst.

Kim Gosvig Hansen
Billund Kommune, byrådsmedlem (C)
fmd.teknik og miljø udvalget




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
31
 har stemt. Gennemsnit
4,7
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock