Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Der er rift om jobbene i Billund

28.01.2012 kl. 14:31 Af
Der er rift om jobbene i Billund
Kenneth Andersen, restaurantchef hos Lalandia i Billund, er her i færd med at fortælle en gruppe jobinteresserede om deres muligheder i restauranter
Se flere billeder

Annonce
Oplevelsesøkonomien i Billund er i fuld gang med at rekruttere nye medarbejdere til den kommende sæson. I LEGOLAND er der brug for 500, mens Lalandia skal have ansat ca. 100.

BILLUND: Siden torsdag er folk fra både nær og fjern valfartet til jobdage Billund. Mange for at komme i betragtning til et at de ca. 600 nye jobs, der skal besættes i henholdsvis LEGOLAND og Lalandia til den forestående højsæson, og andre for at besøge de mange uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der var repræsenteret på Job- og Uddannelsesmessen, som i et samarbejde mellem Billund og Vejen kommuner løb af stabelen torsdag eftermiddag i sportshallen i Lalandia.

Egne jobdage
Mens der på torsdagens Job- og Uddannelsesmesse var hele 36 forskellige virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så har både LEGOLAND og Lalandia begge valgt at supplere med egne job dage. LEGOLAND båder fredag og lørdag og Lalandia lørdag.

Og fra alle sider meldes der om stor succes. Flere tusinde mennesker havde, allerede inden det var slut med jobdagene i såvel LEGOLAND som Lalandia kl. 18 lørdag, lagt vejen forbi, og fra både LEGOLAND og Lalandia meldes der om masser af yderst kvalificerede ansøgere.

- Reelt skal vi faktisk bruge 1.300 sæsonmedarbejdere til den forestående sæson. Men vi regner med at kunne rekruttere de 800 blandt de, der også var med sidste år. Så når vi taler om 500, så er det 500 nye medarbejdere. Og det er et godt miks af unge og voksne medarbejdere, vi kigger efter. Simpelthen fordi vi har erfaring for, at aldersgrupperne hver især positivt bidrager med noget forskelligt, fortæller Bente Noringriis, HR chef i LEGOLAND.

Primært ungarbejdere

I Lalandia er det først og fremmest unge under 18 år, der er brug for. Men der skal også ansættes voksne.

- Vi skal have besat ca. 100 stillinger. Til vores aktivitetetsafdeling, i Aquadome og fastfood restauranten er det primært de unge mennesker, der er brug for, mens det i rengøringen og de øvrige restauranter er voksne, vi kigger efter. I butikkerne er der til gengæld brug for begge grupper, fortæller HR koordinator Kirsten Neiman.

Hverken LEGOLAND eller Lalandia kræver, at man har været på besøg på jobdagene for at komme i betragtning til et job. Begge steder skal man under alle omstændigheder søge jobbene via deres respektive hjemmesider.

Stor tilfredshed
Ulla Schmidt Sørensen, koordinator hos Billund Erhvervsfremme, tør ikke sætte et præcist tal på, hvor mange, der besøgte Job- og Uddannelsesmessen torsdag, men hun mener at et sted imellem 2.500 og 3.000 er et fornuftigt bud. Til gengæld er hun klar i mæglet, når det gælder forløbet af dagen.

- Det har helt klart været en succes. Både de deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner har haft masser af besøgende på deres stande, og de fortæller samstemmende, at de har haft en god dag, og at interessen hos de besøgende for at få del i de ledige jobs og viden om muligheder for uddannelse, har været stor. Så vi kan kun være tilfredse, siger hun.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
8
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock