Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sporten

Ny spændende fritspilsordning i fem attraktive golfklubber

01.02.2012 kl. 12:47 Af
Ny spændende fritspilsordning i fem attraktive golfklubber

Annonce
Medlemmerne i Haderslev, Kolding, Gyttegård, Breinholtgård og Vejle Golfklub får i 2012 et rigtigt attraktivt tilbud om en fritspilsordning.

- Vi arbejder målrettet frem mod at give vores medlemmer de bedste muligheder for at udøve deres fritidsinteresse. Golf er for rigtigt mange en livsstil, og mange golfere spiller med kollegaer, venner, familie og forretningsforbindelser, og gerne på forskellige golfbaner, fortæller forretningsfører Jens Elvang-Gøransson, Gyttegård Golf Klub.

- Efterspørgslen fra vores medlemmer om fleksibilitet til at kunne spille på forskellige baner er stor, og fritspilsordningen mener vi både er økonomisk meget attraktiv og meget innovativ, ligesom den imødekommer medlemmernes ønsker, fortsætter han.

Fritspilsordning er rettet mod fuldtidsmedlemmer i klubberne, og prisen er kun 600,- kroner for en hel sæson. Den eneste begrænsning er weekends og helligdage i tidsrummet 9-12, ellers er der frit slag på de fem udfordrende og veletablerede baner.

Eksisterende aftaler i bero
Samarbejdet mellem de fem klubber får det officielle navn ”Greenfee Club no. 1”, og alle eksisterende greenfee-aftaler mellem de fem klubber stilles i bero.

For de medlemmer som tilkøber fritspilsordningen udstedes et personligt bagmærke, der viser ordningens logo og retningslinjer. De medlemmer, som deltager i fritspilsordningen, kan ligeledes deltage i flere klubturneringer på tværs af klubberne.

- Vi håber, at klubbernes medlemmer tager rigtigt godt imod tilbuddet, og benytter sig af mulighederne for at komme rundt og spille på de fem forskellige baner i 2012. Det vil selvfølgelig også være oplagt for medlemmerne, at udfordre hinanden på tværs af klubberne og få endnu flere gode oplevelser gennem golfspillet, slutter Jens Elvang-Gøransson.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
8
 har stemt. Gennemsnit
3,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock