Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nyheder

Venstre sætter fokus på Hærvejsmotorvejen

03.02.2012 kl. 09:39 Af
Venstre sætter fokus på Hærvejsmotorvejen

Annonce
Det er utilfredsstillende, at et flertal af de syddanske folketingsmedlemmer ikke tror på, at der kommer en ny motorvej langs den gamle hærvej. Det mener Venstre i Billund kommune. Derfor sætter partiforeningen nu fokus på Hærvejsmotorvejen.

I første omgang sker det ved at invitere Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen til at komme til Venstres kommunegeneralforsamling den 6. marts 2012 i Billund. Her vil han blive bedt om at svare på spørgsmålet: Har vi råd til en Hærvejsmotorvej? - har vi råd til at lade være?

Det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen deltager også i generalforsamlingen, og håbet er, at MF'erne kan være med til at bære de lokale synspunkter med til Christiansborg.

Og så kan vi også håbe, at de øvrige, lokale partier ligeledes tager fat i deres lokale repræsentanter for at gøre opmærksom på områdets trafikbehov, siger Leif Krarup, formand for Venstre i Billund kommune.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nyheder-forsiden

Bedøm artiklen:
19
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock