Regeringen krænker den private ejendomsret
Etableringen af randzoner langs vandløb i det danske land, er tænkt som et tiltag der kan bidrage til en forbedring af natur og dyreliv i disse områder. En forbedring som Fødevareministeren nu vælger, at sætte overstyr ved, at åbne randzonerne for offentligheden. Ministeren viser ydermere en tydelig mangel på respekt for den private ejendomsret.
I 2002 indgik lodsejere og de grønne organisationer et forlig ang. offentlighedens adgang til naturen. Et samarbejde, som vi som politikere bør og skal have tillid til. Vi skal, for så vidt muligt, undgå at ødelægge forlig som dette, hvor begge parter ved egen hjælp er blevet enige. Hvad skal det gøre godt for?
Ydermere vælger regeringen, at begrænse landmændenes muligheder yderligere, i forbindelse med muligheden for, at dyrke energiafgrøder. Energiafgrøder som har klare miljømæssige fordele, i forbindelse med udvinding af bioenergi fra afgrødernes plantebiomasse. Disse afgrøder er landmændenes sidste reelle mulighed for, at have en indtjening i forbindelse med disse randzoner. Regeringen går, med denne begrænsning af landmændenes mulighed for, at dyrke energiafgrøder, stik imod deres eget ønske om grøn vækst og deres ønske om mere grøn energi.
Regeringen er ude på et sidespor når de vælger, at foretage et så voldsomt indgreb i den private ejendomsret, samtidig med at de forringer landmændenes muligheder for at dyrke energiafgrøder.
MF Anni Matthiesen (V)
Egebjerg Landevej 14
7200 Grindsted







RSS