Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sport - Ritzau

Ullrich erkender kontakt til dopinglæge

10.02.2012 kl. 08:04 Af Ritzau
Ullrich erkender kontakt til dopinglæge
Jan Ullrich har stadig sin Tour-sejr
Foto: POLFOTO/AP
Se flere billeder

Annonce
Pensionerede Jan Ullrich erkender kontakten til dopinglægen Eufemiano Fuentes, som kostede ham en dopingdom.

Den forhenværende Tour de France-vinder Jan Ullrich erkender efter lang tids tilløb, at han har haft kontakt til den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes, som var centrum for den såkaldte Operacion Puerto-skandale i 2006.

- Jeg bekræfter, at jeg havde kontakt til Fuentes. Jeg ved, at det var en stor fejl, som jeg fortryder meget, skriver Jan Ullrich på sin hjemmeside.

- Jeg beder oprigtigt om tilgivelse for min handlemåde, jeg er ked af det. Set i bakspejlet ville jeg have handlet anderledes på visse tidspunkter i min karriere, skriver Jan Ullrich.

Den 38-årige cykelpensionist blev torsdag idømt to års karantæne af den internationale sportsdomstol (CAS), og han fik desuden frataget sine resultater siden den 1. maj 2005.

CAS konkluderede, at Jan Ullrich var involveret i bloddoping.

Jan Ullrich var blandt de ryttere - som også talte Bjarne Riis' daværende rytter Ivan Basso - der blev trukket fra Tour de France i 2006 kort før starten på løbet på grund af Operacion Puerto-sagen.

I meddelelsen skriver Jan Ullrich ikke direkte, at han har dopet sig.

Han forklarer dog, at han følte sig under stort pres før Tour'en i 2006 for omsider at indfri de store forventninger, der altid var til ham.

Jan Ullrich vandt Tour de France tilbage i 1997, men siden blev han kendt som den evige toer efter Lance Armstrong.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport - Ritzau-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock