Læserbrev: Lad mig slå fast med det samme. Vi skal gå langt for at få kommunens ansatte til at holde op med at ryge. Jeg er også villig til at gå langt. Rigtig langt endda. Vi skal tilbyde rygestopkurser, rådgivning og den hjælp, som der skal til. Ikke blot til den enkelte medarbejder, men til alle i husstanden, som måtte ryge. Jeg tror på, at vi i samarbejde med medarbejderne kan nedbringe antallet af rygere markant. Men det skal være af lyst - ikke med tvang.

Jeg ville også ønske, at der var langt færre der røg, for vi ved jo alle, at det ikke er sundt. Det ved rygerne også godt. Det er helt fair, at man ikke skal ryge i utide, så det går ud over arbejdstiden. Men der hvor kæden hopper af for mig, er når man går ind og piller ved folks personlige frihed. Man vil også bestemme, om folk må ryge i deres pauser.

For mig er dette formynderi, og dette forbud er at gå langt over stregen. Jeg mener ikke, dette er vejen at gå. Som nævnt skal vi i stedet tilbyde rygerne massiv hjælp til at stoppe, hvis de selv ønsker det. Ingen skal tvinges. Jeg tror ikke på tvang og det at gøre livet surt for folk. Det er ikke en metode jeg bruger. Jeg tror på oplysning, hjælp og rådgivning.

Dette er jo et lysende eksempel på, at man foretrækker pisken frem for guleroden. Uden tvivl kan et forbud være langt mere effektivt, men er det det værd, når man overskrider grænsen og går ind og piller ved den personlige frihed? Det er fair nok, hvis man mener det, men det bliver uden mig.

Vi skal forebygge, så man aldrig får startet. Og vi skal gøre det nemmere at stoppe.